Anden konsultation

Svar på undersøgelser

Du bliver indkaldt til konsultation, når der er modtaget svar efter eventuelle parakliniske undersøgelser. Svaret gennemgås grundigt med dig, og der fastlægges et videre forløb. Der kan også være anlagt en diagnostisk blokade, hvor du er blevet bedt om at tilbagemelde om effekten.

Kontrol

Du får efter operation udleveret en kontroltid, hvor sting fjernes og sår efterses. Denne kontrol kan dog også foretages ved egen læge. Dette aftales efter operationen. Du kan også selv bestille tid til kontrol, hvis du føler, der er grundlag for at få efterset sår og/eller forbinding.

Behandling

Du kan efter ønske indkaldes til ikke-operativ behandling som fx. blokade eller Hyaluronsyre injektioner.

Funktionsattest

Du kan selv bestille tid til udfyldelse af funktionsattest. Funktionsattestens kode skal oplyses ved tidsbestillingen, da dette er vejledende for, hvor lang tid der skal afsættes.

Speciallægeerklæring

Der kan udfærdiges speciallægeerklæring efter anmodning fra forsikringsselskab.